Børnekor i Odense | For børn i 0-7. klasse

Carl Nielsen Korskole

Carl Nielsen Korskole er et frit, fynsk kormiljø for børn med lyst til sang og fællesskab. Vi samler elever fra mange skoler i Spirekoret og Børnekoret – og giver dem et sted at vokse, både musikalsk og menneskeligt.

Meld dit barn indSe hvornår vi spiller

Musikalsk fællesskab for 0-7. klasse

Carl Nielsen Korskole er for børn fra 0. til 7. klasse, der har lyst til at synge og være en del af et musikalsk fællesskab – uanset skole og erfaring.

Alle kan være med – uanset niveau

Man behøver hverken at kunne læse noder eller have sunget i kor før. Vi møder børnene dér, hvor de er, og udvikler dem i trygge og støttende rammer.

Vi øver hver tirsdag

Vores to børnekor – Spirekoret og Børnekoret – øver hver tirsdag i Odense i faste, rolige rammer. Her går sangglæde, rutine og fællesskab hånd i hånd.

Oplev, hvordan sang, fællesskab og musik binder børnene sammen


I denne video møder du både børn og voksne fra koret og får et indblik i det miljø, der er bygget op omkring Carl Nielsen Korskole – et trygt og støttende rum, hvor børn kan udvikle deres stemme, musikalitet og mod på at stå sammen.

Meld dit barn ind

"Jeg synes, det er rigtig dejligt, fordi man får skabt nogle gode venskaber. Man synger sammen med andre, og man lærer andre at kende. Og  får man nye venner."

Alexandra
Medlem af Børnekoret

Vil du støtte os?

Støt os på MobilePay

Dit bidrag hjælper os med at drive Carl Nielsen Korskole og skabe plads til sangglæde, øvetid og koncerter for børn fra hele Fyn. Alle bidrag – store som små – gør en forskel for fællesskabet.

Støt os på Mobilepay

Sådan støtter du Carl Nielsen Korskole:

  1. Åbn MobilePay
  2. Vælg Box
  3. Indtast #94645
  4. Vælg beløb og støt Carl Nielsen Korskoles Venner

Kommende koncerter

Vi optræder jævnligt ved koncerter og arrangementer rundt på Fyn. Her får børnene mulighed for at vise, hvad de har arbejdet med, og opleve glæden ved at synge for et publikum. Se vores kommende koncerter og kom og oplev koret live.

Se hvornår vi spiller

For sangglade børn fra hele Fyn


Vi er børnekor med pads til alle. Vi befinder os i Odense, og hos os mødes sangglade børn fra hele Fyn om musikken og fællesskabet. Vi er den eneste korskole på Fyn, som hverken er tilknyttet en skole eller en kirke, og vi samler i dag børn fra tolv forskellige skoler i ét fælles musikalsk miljø.

Hos os er der plads til alle


Spirekoret for de yngste og Børnekoret for de ældre børn. Her udvikler børnene deres stemmer, musikalitet og selvtillid i et trygt og engagerende fællesskab. Hos os handler korsang ikke om at præstere, men om at være med, lytte til hinanden og opleve glæden ved at skabe noget sammen.

Om Carl Nielsen Korskole | For børn i 0-7. klasse

Carl Nielsen Korskole er grundlagt på kærlighed til sang og fællesskab. Vi er et levende kormiljø i Odense, hvor børn fra mange skoler mødes for at synge, lytte og vokse – musikalsk og menneskeligt.

Et fællesskab med mening

Hos Carl Nielsen Korskole er sangen centrum for et stærkt fællesskab. Børnene udvikler deres stemmer, musikalitet og selvtillid i et trygt miljø, hvor der er plads til både fordybelse og glæde. Sammen skaber vi et fællesskab, hvor alle bidrager, lytter til hinanden og oplever styrken ved at synge sammen.

Musikalsk udvikling fra starten

I korskolemiljøet arbejder børnene med stemmetræning, gehør og musikforståelse gennem leg og øvelser. Undervisningen styrker både den enkelte stemme og evnen til at synge sammen med andre. Målet er at give børnene et solidt musikalsk fundament, de kan bygge videre på.

Se vores hold her

Carl Nielsen Korskole består af to kor, der er tilpasset børnenes alder og udvikling – Spirekoret for de yngste og Børnekoret for de ældre – så alle kan få glæde af sang, fællesskab og musik på det rette niveau.

Spirekoret (0-2. klasse)

Spirekoret er et trygt og legende fællesskab for de yngste sangere. Her arbejder vi med sang, bevægelse og rytme på en måde, der styrker børnenes musikalitet og lyst til at bruge stemmen. Fokus er på glæden ved at synge sammen og på at opbygge tryghed, nysgerrighed og musikalsk mod.


Øvetid: Tirsdag kl. 16.30-17.20 i Latinersalen ved Vor Frue Kirke (ved sognehuset)

Børnekoret (3-7. klasse)

Børnekoret er for børn, der har lyst til at fordybe sig mere i sang og kor. Her arbejder vi med flerstemmighed, stemmetræning og musikalsk udtryk, samtidig med at fællesskabet og glæden ved at synge sammen er i centrum. Koret giver børnene mulighed for både kunstnerisk udvikling og stærke sociale bånd.


Øvetid: Tirsdag kl. 17.10-18.10 i Latinersalen ved Vor Frue Kirke (ved sognehuset)


Kamilla Sørensen

Klassisk pianist fra Det Fynske – og Det Jyske Musikkonservatorium. Organist og korleder fra Løgumkloster Kirkemusikskole og Børnekorleder fra Børnekorakademiets 2 årige efteruddannelse.

Arbejder til daglig som lærer på Henriette Hørlücks Skole, korleder, pianist og organist.

Leder af Carl Nielsen Korskole siden 2022.

Luk tekstLæs mere

Kristine Eiler Ernst

Klassisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium. Ansat i Assens Musikskole som sanglærer, kompagnonlærer og børnekorleder. Daglig leder af Assens SangKraftcenter.

Sangkonsulent og kursusholder i Sangens Hus og Den Fynske Sangskole. Efteruddannelse i børnekorledelse og kurser i Anne Rosing metoden.

Leder af Carl Nielsen Korskole siden 2022.

Luk tekstLæs mere

Mød vores korledere

Kristine og Kamilla har arbejdet sammen siden studietiden på Det Fynske Musikkonservatorium. Siden efteråret 2022 har de i fællesskab ledet Carl Nielsen Korskole. De brænder begge for korsang og sang med børn.

Send en besked til os

Næste koncerter

Her kan du se, hvor og hvornår du kan opleve Carl Nielsen Korskole til kommende koncerter og arrangementer.

Kommende koncerter


Vi spiller d. 20. februar 2026 til Odeon Live.

Tidligere koncerter


Tivolis årlige kordag (2025)

Sang i Hjerteland på Heartland (2025)

Optrådte i Hans Christian Andersen Museum med en uropførelse af en sang i forbindelse med udstillingen “Hvad vil du huskes for?” (2025)

Koncerter på ODEONs julemarked (2025)

Kontakt og tilmelding

Vil du melde dit barn ind i Carl Nielsen Korskole, eller er du interesseret i at høre mere? Udfyld formularen, så vender vi retur til dig, så snart vi ser din besked.

Skriv på info@carlnielsenkorskole.dk


Kamilla Sørensen

Kamilla Sørensen
Korleder, pianist og organist

Kristine Eiler Ernst

Kristine Eiler Ernst
Sanglærer, kompagnonlærer og børnekorleder